Din ultimative Mason Pearson-guide

posted on: 17. august 2015

Mason Pearson hårbørste

Verdens bedste hårbørste

Hårbørstens historie går 130 år tilbage og er stadig aktuel …

… for når du tager en Mason Pearson hårbørste i hånden, ligner den til forveksling den allerførste børste, som designeren og opfinderen Mason Pearson Yorkshire lancerede i London tilbage i 1885. Dengang blev børsterne udviklet som klædebørster og børster til heste, og først da soldaterne under 1. verdenskrig tog børsten til sig og kickstartede en større efterspørgsel, blev idéen om hårbørsten til.

I årene efter krigen videreudviklede Pearson børsten, og i slutningen af 1920’erne havde han den endelige, perfekte hårbørste klar. En født klassiker skulle det vise sig – for det er nøjagtig det samme smukke design og den samme høje kvalitet, der har fulgt børsten lige siden.

Mason Pearson-børsten er noget særligt …

… fordi den med sine rene, naturlige børstehår skåner håret og fordeler hovedbundens naturlige fedt ud i hårets længder, så det bliver sundere og mere glansfuldt – og bedre til at afvise snavs.

Samtidig hjælper børstehårene og den specialdesignede gummipude til at stimulere hårvæksten, gennem blid massage af både hårsække og hovedbund. Det betyder stærkere hår med større naturlig fylde.

Hvordan vælger man den rigtige Mason Pearson hårbørste …

Det er vigtigt at vælge den børstehår, der passer til dit hårs tykkelse og længde, og den børstestørrelse, der bedst matcher dine behov og din livsstil.

Mason Pearson hårbørster og -kamme:

Mason Person børster med rene vildsvinehår:

Den bedste hårbørste til fint (skandinavisk) hår – både det halvlange, det korte og den skarpe page. Børsten er samtidig perfekt til børn med halvlangt fint, hår – og nem at bruge for de små.

Mason Person børster med vildsvinehår og nylon:

Fantastisk børste til normalt og kraftigt hår i alle længder. Børsten er samtidig en vinder, når det gælder udredning af vådt eller filtret hår, hos både voksne og børn – evt. suppleret med en Mason Pearson Detangling Comb, der skånsomt klarer de værste knuder og uglede totter.

Rake Comb:

Den bredtandede kam fra Mason Pearson er eminent til krøllet og kruset hår og samtidig perfekt til at fordele kurer og olier i alle hårtyper og hårlængder.

Detangling Comb:

Brug den til at løse knuder og ugler, inden du børster med en hårbørste, hvis dit hår har tendens til at filtre meget.

Mason Pearson hårbørster kommer i flere størrelser:

Stor og mellemstor:

De store børstemodeller er ideelle til badeværelset eller soveværelset. Børsterne ligger godt i hånden, og det brede børstehoved følger naturligt hovedets form.

Lille:

Den lille børstemodel er perfekt til sportstasken, rejsen eller håndtasken og samtidig nem at bruge for børn. Børsten er let og praktisk og følger ligesom de større børstemodeller naturligt hovedformen.

Mason Pearson hårbørste til børn:

Denne model er designet specielt til børn i 0-6-årsalderen, med længere, blødere børstehår og et godt greb, der gør det nemt for de mindste at både styre og nyde hårbørstningen. Verdens bedste børnebørste, ganske enkelt.

Mason Pearson hårbørster fås i flere farver:

Mason Pearson fås i farverne sort, elfenbensfarvet, sart rosa og støvet blå – og i unikamodellen, der er lavet i lyst kirsebærtræ.

Når du bruger din Mason Pearson hårbørste, så husk …

… at det altid er bedst at rede håret, når det er tørt. Vådt hår er mere skrøbeligt og mindre elastisk end tørt hår og har lettere ved at knække under børstningen. Hvis du gerne vil rede håret lige efter vask, så start med at bruge Mason Pearsons Detangling Comb – kammen udreder nænsomt eventuelle knuder og filtret hår, uden at skade de våde hårstrå.

Lav gerne op til 100 strøg – fra rod til spids – med hårbørsten, hver gang du bruger den. Det sikrer, at du får fordelt hårets naturlige olier omhyggeligt i hele håret, samtidig med at hovedbunden bliver masseret grundigt og hårsækkene bliver stimuleret til større og stærkere hårvækst.

Mit personlige tip er at børste håret, lige inden du går i seng – det giver de naturlige olier god tid til at pleje håret og tilføre det den smukkeste glans og næste morgen kan du stå ud af sengen med et lækkert ’just got out of bed’-look”

Hvordan vedligeholder man en Mason Pearson hårbørste?

En Mason Pearson hårbørste er dyrere end andre hårbørster, men kvaliteten er til gengæld enestående, så du kan have glæde af den i årtier (nogen siger endda for livstid), hvis du passer godt på den.

Når du køber en af de store Mason Pearson hårbørster, følger der altid en rensebørste med, som du bruger til at rengøre børsten med efter brug.

Den fjerner de løse hår og partikler fra din hovedbund som fedt, snavs og døde hudceller, der naturligt ender i børsten ved brug.

Det anbefales, at du med jævne mellemrum vasker din Mason Pearson hårbørste med en neutral hårshampoo og dermed får fjernet de sidste rester af snavs der har samlet sig i børsten.

Efter vask skal børsten tørre med børsterne nedad mod et håndklæde der kan opsamle vandet.

En ren hårbørste er essentiel for en sund hovedbund.

Køb din Mason Pearson hår børste her