That boy thing is a girl thing…

posted on: 3. april 2014

billy kidd river and raven blog numero

Billeder er taget af Billy Kidd for Numéro

 

Det handler om boyfriend jeans.

Jeg har foretaget en hurtig rundspørge blandt mændene:

De kan ikke lide det.

De vil ha dem stramme.

Jeansene, altså… på damerne.

Det skider vi på… det mest feminine synes jeg, er et skødesløst look, der udstråler en afslappet tilstedeværelse og høren hjemme i sig selv -for sig selv.

Det er de rafinerede detaljer der er mest sexede, dem man øjner når man SER en kvinde.

Derfor skal sæsonens boyfriend jeans være loose fit, ikke oversize som i “jeg arbejder på en boreplatform” bare stille og roligt loose fit som i “jeg er sgu ikke spændt op til lir”

Nudie Jeans har lavet et par der er molto cool, og dem kan du købe HER

Fredagsfølelse, jeg elsker dig…

posted on: 28. marts 2014

greg kadel vouge spain

 

Her er vi så.

Solen titter endelig frem og luner lidt mens vi stadig har kulden fra en lang kold tid med os. Småfrysende vover i os frem og finder et spot der luner mens vi inderligt håber at den kolde tid er ovre. Afventende… stille…

Én af mine yndlings fotografer, Greg Kadel, har ramt følelsen med dette skud til Vouge Spain.

Ha´en magisk fredag

 

Bæredygtig mode fra H&M

posted on: 26. marts 2014

 

River and Raven Amber Valletta- bæredygtig mode fra H&M

Bæredygtig mode er for alle.

Det sørger mastodonten H&M for , når de d. 10. April lancerer deres Conscious –Kollektion med super modellen Amber Valletta som kampagnemodel.

Den bæredygtige kollektion indeholder maser af cool hverdagsitems, men det er med deres exclusive linje, at mit hjerte begynder at galopere hurtigere… rigtig meget hurtigere…

H&M beviser, at vi ikke behøver at gå på kompromis. Med en smule velvilje kan vi sagtens producere mode, der er interessant og vel-designet samtidig med at vi tænker bæredygtigt.

Counscious kollektionen er produceret af økologiske og genbrugte materialer i et stilmix der forener klassisk flamenco og  easy boho, på fineste vis.

Det er dramatisk og teatralsk samtidig med, at det har en duft af det frie bohemeliv og jeg drømmer straks om middage i Paris med udsigt over byens tage, kølig Rosé, friske muslinger, en eller anden mørkhåret mand der kan noget med musik og en nat der varer for evigt mens månen smiler og stjernerne kender sandheden..

Jeps, jeg bliver nødt til at eje noget med blonder fra den kollektion…

 

River and Raven H&M councious

 

River and Raven H&M councious III

 

River and Raven H&M councious II

 

 

Mason Pearson -Verdens mest hypede hårbørste

posted on: 24. marts 2014

Mason Pearson hårbørste

Indrømmet…

Jeg er typen med en billig plastikhårbørste.

Og eftersom jeg altid har hadet at få redt hår, er den op gennem tiden mest af alt blevet brugt til at synge i.

Selv som voksen har det tit og ofte været umuligt for mig, at tage tilløb til at få redt de dér ugler ud der sidder i nakken efter det blev så nødvendigt ( læs moderne ), at gå med store halstørklæder året rundt.

Well…

Jeg ved, at det lyder tåbeligt, for der er virkelig meget andet derude der burde optage mig meget mere, end den daglige hår-børstnings-rutine.

Sagen er bare den, at jeg mødte Mason Pearson og er blevet så frydefuldt forelsket i følelsen af en gedigen hårbørstning, at jeg aldrig mere kommer til at køre en plastik hårbørste gennem mit hår igen.

Mason Pearson hårbørsten er blevet super hypet på det seneste og mit traumatiserede forhold til hårbørstning generelt, har måske gjort, at jeg var lidt sen til at fatte situationen.

Det råder jeg nu bod på, og her er måske en forklaring på hvorfor Mason Pearson hårbørsten er blevet så populær:

Det tog Mr. Mason Pearson mere end 50 år at udvikle og raffinere børsten til perfektion. Hemmeligheden er, at Mason Pearson hårbørsten er lavet med naturlige vildsvinehår, der fordeler det naturlige olie fra hovedbunden fra hårrod til hårspids.

Det giver håret naturlig glans og forhindrer at håret ser fedtet ud. Når den naturlige hårolie er fordelt i hele håret skaber det også en naturlig fylde og struktur i håret.

-det vil vi gerne ha´

De naturlige olier (sebum) vi selv danner, har også den smarte funktion, at de plejer  og beskytter håret, så det bliver stærkere og sundere.

-det vil vi også gerne ha´.

En anden og helt unik egenskab ved Mason Pearsons børster, er den specialudviklede gummipude, som vildsvinehårene sidder i.

Gummipuden er udviklet så børstens hår følger din hovedform og masserer hovedbunden i dybden, hvilket stimulerer boldcirkulationen og øger hårproduktionen, så du faktisk får et kraftigere hår.

-og det vil vi også gerne ha´.

De naturlige vildsvinehår giver en nemmere gennembørstning af håret og derfor er hårbørsten også et hit til børn.

I mere end 100 år har Mason Person familien håndlavet deres særlige børster i England på deres egen fabrik og med tiden har der samlet sig en stor skare af fans, såvel professionelle, som ganske almindelige livsnydere, der hylder børsten for dens helt særlige egenskaber.

Mason Pearson er verdens bedste hårbørste. –og sådan er det bare.

Du kan købe den HER

 

-Og én af dagene skal jeg lige ha´ testet om Proud Mary kan synges i den….

 

LORD KNOWS IT´S FRIDAY

posted on: 21. marts 2014

LORD KNOWS IT´S FRIDAY